fredag den 16. maj 2008

California... Visalia, Los Angeles og San Diego

California - Baby baby baby. Det er et skræmmende, smukt, dejligt, intenst sted...

Efter San Francisco, som vi alle var super glade for, kørte vi syd på til en lille by nord for LA der hedder Visalia.
Der var helt utrolig varmt da vi ankom, så shorts og korte ærmer kom frem i en fart.
Vi spillede på en Vinbar... Lidt underligt, men egentlig meget okay. De folk der kom og hørte koncerten var glade.

Dagen efter kom vi til Los Angeles. Her var der god tid til seightseeing, så vi fik gået en masse kilometer. Det var i øvrigt tiltrængt at få rørt kroppen, da det ikke er meget motion man får når man bruger det meste af tiden i en bus.
Vi gik ned ad Sunset Boulevard og havde bl.a. et perfekt view til Hollywood Hills, med Hollywood skiltet.
Om aftenen spillede vi på et sted der hed Spaceland. Der var ikke overvældende mange mennesker, men dem der var mødt op var glade for musikken... Det var anden gang indenfor et halvt år at vi spillede i LA.
De fleste af os var enige om at LA ikke er vores by. Den er helt uhyggelig stor og plastik agtig. NÆH LAD OS KOMME LIDT LÆNGERE SYD PÅ...

Sidst vi var i San Diego brugte vi det meste af dagen på stranden, og alle var opsatte på at vi skulle ud og svømme i Stillehavet igen. Efter en stor omgang morgenmad på Denny's, som er en rigtig gammeldags diner med sovs og smør og fløde og alt hvad der er farligt for kolesteroltallet, tog vi til Pacific Beach i San Diego.
Vi havde smurt os godt ind i solcreme, men alligevel blev de fleste af os solskollede.
Vi skulle denne gang spille på et sted der hed Casbah, et cool spillested som desværre lå lige op ad lufthavnen. Man kunne høre flyene lande hvert andet minut. Heldigvis var det ikke så højt når man lukkede dørene.
Koncerten gik udemærket. Vi var alle lidt trætte efter strandturen, men spillede godt alligevel.

Ingen kommentarer: