lørdag den 31. maj 2008

Billedupdate

Slarafferne (minus Jeppe) i New Orleans ved Mississippis bred. Det er fra højre Mike, Bjørn, Niklas og Christian:



I Washington besøgte vi nogle venner fra bandet The Carribean, som også bliver udgivet på vores pladeselskab Hometapes. Vi boede hos Michael og hans kone Moureen. De er begge to helt vildt søde og gæstfrie - vi boede der også nogle dage sidste gang vi var på tour. Moureen vaskede alle vores sure sokker (dem er der en del af) og vi fik mange brusebad, øl og stærk kaffe! Dejligt.

Men Michael og Maureen gav os også den største oplevelse længe... De tog os med til Baseball kamp. Det var helt vildt fedt! Sportsbegivenheder i USA er meget anderledes end i Danmark. Der er ikke skyggen af vold eller det der ligner fans imellem. Tværtimod var hele familier kommet til kampen og hyggede sig. Hele stadion rundt er der restauranter bag siddepladserne. Og man kan få alt fra hotdogs til sushi. Vi fik en masse hotdogs, burgers og øl. Og så fik vi helt vildt meget sol!

Mange af os havde sjovt nok taget rødt tøj på og heldigvis var hjemmeholdet i rødt...

Her er de danske drenge til baseballkamp. Det er vores dejlige lydmand Christian bagved og Mike og Thomas (Efterklang) i rødt:


Her er Christian med Hometapes labelboss Sara:



Og her er Slaraffenlands tvillinger med cool style:



Hjemmeholdet vandt for øvrigt i sidste sekund!

Mange tak til Michael og Moureen for at give os den oplevelse. Truely American!!!

Ingen kommentarer: