Så er det i aften at vi spiller på Vega med Efterklang.
Koncerten er simpelthen udsolgt, så der er lagt i ovnen til en fantastisk aften.
Vi glæder os i hvert fald utrolig meget til at spille...
KH Slaraffenland
torsdag den 15. november 2007
søndag den 11. november 2007
Slaraffenland Support for Efterklang
Vi er nu i fuld gang med vores Danmarks tour. Vi spiller support for vores gode venner i Efterklang.
Indtil nu har vi spillet i Forbrændingen i Albertslund. Bygningen i Vejle og Voxhall i Århus.
I den kommende uge spiller vi flg steder.
Torsdag d. 15. November i Vega, København.
Fredag d. 16. November i Studenterhuset, Odense.
Lørdag d. 17. November i Studenterhuset, Ålborg.
Se slaraffenland.net for mere info....
Mange hilsner
Slaraffenland
Indtil nu har vi spillet i Forbrændingen i Albertslund. Bygningen i Vejle og Voxhall i Århus.
I den kommende uge spiller vi flg steder.
Torsdag d. 15. November i Vega, København.
Fredag d. 16. November i Studenterhuset, Odense.
Lørdag d. 17. November i Studenterhuset, Ålborg.
Se slaraffenland.net for mere info....
Mange hilsner
Slaraffenland
tirsdag den 23. oktober 2007
Danmark
Hjemme igen. Vemodigt at sige farvel til USA, men UTROLIG dejligt at være tilbage.
Slut på denne tourblog for denne gang.
Næste stop er Norge i den kommende weekend. Efter dette skal vi spille en support tour for Efterklang i Danmark. I december skal vi til Holland, Belgien og Frankrig, og så er det ved at være juleferie.
Slut på denne tourblog for denne gang.
Næste stop er Norge i den kommende weekend. Efter dette skal vi spille en support tour for Efterklang i Danmark. I december skal vi til Holland, Belgien og Frankrig, og så er det ved at være juleferie.
New York - Final Destination
Efter en måned rundt i USA kom vi endelig til New York i onsdags.
CMJ Music Marathon, én af verdens største branchefestivaler foregår i New York, og det var derfor vi skulle slutte touren her.
Den første følelse vi fik da vi kom til New York var at det var lidt som at komme hjem. Vi har jo været her nogle gange efterhånden... Vi startede med at køre hjem til Paul Duncan fra Hometapes, som vi skulle bo hos. Herefter tog vi ind til Manhattan for at spise på vores favorit Sushi-restaurant. Bagefter købte vi nogle øl og tog hjem til Paul igen for at slappe af.
Torsdag brugte vi på at købe gaver og en masse plader selvfølgelig. Først skulle vi have fat i vores CMJ-pas som giver gratis adgang til alle koncerter i festivalen. Sidst på eftermiddagen tog vi til Absolutely Kosher's showcase. Absolutely Kosher er en af Hometapes vigtigste samarbejdspartnere. Om aftenen var vi inde og høre vores venner fra bandet American Princes spille. I forbindelse med SXSW i foråret spillede vi et par jobs med AM, så det var fedt at høre dem igen. Super dejlige mennesker. Efter koncerten tog vi hjem igen.
Fredag var dagen for vores store Showcase koncert. Om dagen fik vi igen shoppet lidt, før vi tog ind til spillestedet Mo Pitkin's, hvor Hometapes Showcasen skulle foregå. Her mødtes vi med alle de andre bands: The Carribean (med bl.a. Michael som vi boede hos i Washington D.C.), Paul Duncan, Stars Like Fleas, Bear in Heaven og Pattern is Movement (med Andrew og Chris som vi boede hos i Philadelphia). Desværre kunne de resterende kunstnere på Hometapes, bl.a. Shedding, Nick Butcher og Brad Laner ikke deltage...
Aftenen gik godt med en masse fabelagtige koncerter. Det var første gang vi hørte Stars like Fleas og Bear in Heaven, så det var fedt at høre disse bands. The Carribean spillede uden tvivl den bedste koncert vi har hørt dem spille. Paul spillede et helt nyt solo-sæt, kun med cello og trompet på et nummer eller to. Pattern is Movement spillede en kanon koncert igen.
Vi var sidste band denne aften. Klokken var ca 1.15 og folk var efterhånden trætte. Alligevel fik vi sat skub i festen og alle dansede. Folk sang med på vores numre - "Better Watch Out"... Efter koncerten stod folk i kø for at trykke hænder og give skulderklap. En kanon god aften.
Lørdag skulle vi spille til Hometapes dayparty. De fleste pladeselskaber holder en dayparty, som ofte er en fest med mad og øl, hvor alle selskabernes kunstnere kan møde diverse branchefolk. Vi spillede midt på dagen. Vores sidste koncert på amerikansk grund for denne gang. Det blev til en halv times koncer hvor vi gav den alt hvad vi havde tilbage af kræfter. Ud over nogle andre Hometapes bands spillede også Essie Jane (fra Ba Da Bing Records), Get Him Eat Him (fra Absolutely Kosher Records) og Bowerbirds.
Om aftenen var vi på en super lækker restaurant der hedder Monkey Town. Herefter tog vi på en bar der hedder Daddys, hvor vi var til sent på natten. Da vi kom hjem gik nogle af os op på taget af Pauls hus for at nyde udsigten over Brooklyn og Manhattan, og få en sidste øl i New York.
Søndag var dagen hvor vi skulle tage afsked med USA.
Vi nåede at spise Brunch med Sara og Adam og Paul, før vi skyndte os ud til lufthavnen. Det var ret underligt at sige farvel til specielt Sara som vi har været sammen med i en hel måned. De lovede dog at komme til Danmark og besøge os snart. Paul sagde at han ville flytte til København. Lad os nu se.
CMJ Music Marathon, én af verdens største branchefestivaler foregår i New York, og det var derfor vi skulle slutte touren her.
Den første følelse vi fik da vi kom til New York var at det var lidt som at komme hjem. Vi har jo været her nogle gange efterhånden... Vi startede med at køre hjem til Paul Duncan fra Hometapes, som vi skulle bo hos. Herefter tog vi ind til Manhattan for at spise på vores favorit Sushi-restaurant. Bagefter købte vi nogle øl og tog hjem til Paul igen for at slappe af.
Torsdag brugte vi på at købe gaver og en masse plader selvfølgelig. Først skulle vi have fat i vores CMJ-pas som giver gratis adgang til alle koncerter i festivalen. Sidst på eftermiddagen tog vi til Absolutely Kosher's showcase. Absolutely Kosher er en af Hometapes vigtigste samarbejdspartnere. Om aftenen var vi inde og høre vores venner fra bandet American Princes spille. I forbindelse med SXSW i foråret spillede vi et par jobs med AM, så det var fedt at høre dem igen. Super dejlige mennesker. Efter koncerten tog vi hjem igen.
Fredag var dagen for vores store Showcase koncert. Om dagen fik vi igen shoppet lidt, før vi tog ind til spillestedet Mo Pitkin's, hvor Hometapes Showcasen skulle foregå. Her mødtes vi med alle de andre bands: The Carribean (med bl.a. Michael som vi boede hos i Washington D.C.), Paul Duncan, Stars Like Fleas, Bear in Heaven og Pattern is Movement (med Andrew og Chris som vi boede hos i Philadelphia). Desværre kunne de resterende kunstnere på Hometapes, bl.a. Shedding, Nick Butcher og Brad Laner ikke deltage...
Aftenen gik godt med en masse fabelagtige koncerter. Det var første gang vi hørte Stars like Fleas og Bear in Heaven, så det var fedt at høre disse bands. The Carribean spillede uden tvivl den bedste koncert vi har hørt dem spille. Paul spillede et helt nyt solo-sæt, kun med cello og trompet på et nummer eller to. Pattern is Movement spillede en kanon koncert igen.
Vi var sidste band denne aften. Klokken var ca 1.15 og folk var efterhånden trætte. Alligevel fik vi sat skub i festen og alle dansede. Folk sang med på vores numre - "Better Watch Out"... Efter koncerten stod folk i kø for at trykke hænder og give skulderklap. En kanon god aften.
Lørdag skulle vi spille til Hometapes dayparty. De fleste pladeselskaber holder en dayparty, som ofte er en fest med mad og øl, hvor alle selskabernes kunstnere kan møde diverse branchefolk. Vi spillede midt på dagen. Vores sidste koncert på amerikansk grund for denne gang. Det blev til en halv times koncer hvor vi gav den alt hvad vi havde tilbage af kræfter. Ud over nogle andre Hometapes bands spillede også Essie Jane (fra Ba Da Bing Records), Get Him Eat Him (fra Absolutely Kosher Records) og Bowerbirds.
Om aftenen var vi på en super lækker restaurant der hedder Monkey Town. Herefter tog vi på en bar der hedder Daddys, hvor vi var til sent på natten. Da vi kom hjem gik nogle af os op på taget af Pauls hus for at nyde udsigten over Brooklyn og Manhattan, og få en sidste øl i New York.
Søndag var dagen hvor vi skulle tage afsked med USA.
Vi nåede at spise Brunch med Sara og Adam og Paul, før vi skyndte os ud til lufthavnen. Det var ret underligt at sige farvel til specielt Sara som vi har været sammen med i en hel måned. De lovede dog at komme til Danmark og besøge os snart. Paul sagde at han ville flytte til København. Lad os nu se.
lørdag den 20. oktober 2007
Boston
Der er gået nogle dage siden sidste post på denne blog.
Vi spillede en koncert i Boston i Tirsdags. Det var et virkelig mærkeligt spillested. Mindede lidt mere om en danseskole, eller et forsamlingshus. Vi spillede sammen med et canadisk band, The Coast, og det blev en god aften. Niklas har boet i Boston i et års tid, så han havde inviteret nogle mennesker.
Det endte med at blive en god aften.
Vi spillede en koncert i Boston i Tirsdags. Det var et virkelig mærkeligt spillested. Mindede lidt mere om en danseskole, eller et forsamlingshus. Vi spillede sammen med et canadisk band, The Coast, og det blev en god aften. Niklas har boet i Boston i et års tid, så han havde inviteret nogle mennesker.
Det endte med at blive en god aften.
tirsdag den 16. oktober 2007
Philadelphia
Efter et par dage i Cleveland, hvor vi har slappet af og bl.a. været i biografen, er vi nu i Philadelphia.
Vi bor hos gutterne fra Pattern is Movement, som også er på Hometapes. De er begge super rare og gæstfrie.
I går spillede på et sted der hedder The Fire i Phily. Koncerten startede allerede kl 18, men på trods af det var der en del mennesker.
Vi var også turister i Philadelphia i går. Vi stardede med at se en "kendt" legeplads som er med i introen til "Rap fyr i LA" med Will Smith. Derefter gik til de berømte Rocky trapper som Sylvester Stallone løber op af i filmene. Der stod en stor statue af ham nedenfor trapperne, og han havde sat sine fodaftryk i astfalten øverst på trappen. Yes baby, så ar vi set det med.
I dag tager vi mod Boston, hvor vi skal spille i aften. Det er den sidste koncert før vi rammer New York og CMJ Festivalen i morgen.
Vi bor hos gutterne fra Pattern is Movement, som også er på Hometapes. De er begge super rare og gæstfrie.
I går spillede på et sted der hedder The Fire i Phily. Koncerten startede allerede kl 18, men på trods af det var der en del mennesker.
Vi var også turister i Philadelphia i går. Vi stardede med at se en "kendt" legeplads som er med i introen til "Rap fyr i LA" med Will Smith. Derefter gik til de berømte Rocky trapper som Sylvester Stallone løber op af i filmene. Der stod en stor statue af ham nedenfor trapperne, og han havde sat sine fodaftryk i astfalten øverst på trappen. Yes baby, så ar vi set det med.
I dag tager vi mod Boston, hvor vi skal spille i aften. Det er den sidste koncert før vi rammer New York og CMJ Festivalen i morgen.
lørdag den 13. oktober 2007
Nye billeder
Rock N' Roll Hotel i Washington D.C.
Slaraffenland med Michael Kentoff fra The Carribean
Beachland i Cleveland
Cleveland
Cleveland er en industriby der ligger ud til Lake Erie, på grænsen til Canada.
Man kunne straks mærke at det var en arbejderby vi var kommet til. Det var ikke den kønneste by vi har set på vores efterhånden omfattende tur, men folk var rare.
Vi startede med at besøge en pladebutik der hedder Music Saves, som er en af de butikker der har solgt flest Slaraffenland CD'er herovre. De havde simpelthen en hel væg med vores plakater, og vores CD på lytteposten i butikken.
Pigen der stod ved kassen var stor fan af os, og ønskede med det samme en sang til koncerten senere samme aften.
Derefter tog vi til Beachland Tavern hvor vi skulle spille.
Der var ialt 4 bands på programmet, med os som hovednavn. Det ene band havde haft problemer med deres bil, så de var nødt til at aflyse. På Beachland programet var en del nordiske navne, som bl.a. The Raveonettes, Jens Lekman og Peter Bjorn & John.
Vi spillede en super koncert. Alle var meget glade for musikken og de ville ikke lade os gå ned fra scenen.
De næste to dage har vi fri. de bliver sgu dejligt at slappe lidt af...
Man kunne straks mærke at det var en arbejderby vi var kommet til. Det var ikke den kønneste by vi har set på vores efterhånden omfattende tur, men folk var rare.
Vi startede med at besøge en pladebutik der hedder Music Saves, som er en af de butikker der har solgt flest Slaraffenland CD'er herovre. De havde simpelthen en hel væg med vores plakater, og vores CD på lytteposten i butikken.
Pigen der stod ved kassen var stor fan af os, og ønskede med det samme en sang til koncerten senere samme aften.
Derefter tog vi til Beachland Tavern hvor vi skulle spille.
Der var ialt 4 bands på programmet, med os som hovednavn. Det ene band havde haft problemer med deres bil, så de var nødt til at aflyse. På Beachland programet var en del nordiske navne, som bl.a. The Raveonettes, Jens Lekman og Peter Bjorn & John.
Vi spillede en super koncert. Alle var meget glade for musikken og de ville ikke lade os gå ned fra scenen.
De næste to dage har vi fri. de bliver sgu dejligt at slappe lidt af...
Endnu en lang køretur... Washington D.C.
Op på hesten og afsted igen. Den sidste lange køretur. Denne gang fra Atlanta til Washington D.C.
Turen var rimelig hård. Vi er alle ved at være trætte af at køre i bil.
Vi ankom til Washington sidst på eftermiddagen torsdag. Spillestedet hed Rock N' Roll Hotel, og koncerten er en del af DAM! Festivalen... Stedet var ret tjekket, med en god lydmand. Vi startede med at lave en lydprøve, og derefter gik vi ud for at mødes med Michael fra The Carribean (som også er på Hometapes).
Koncerten var super fed. Vi trykkede den af og publikum var helt vilde med vores musik. En anmelder sagde bagefter til os at han var kommet for at høre bandet efter os, men at han overhovedet ikke gad høre dem efter han havde hørt os. Han ville hellere anmelde os... Fedt.
Senere på aftenen tog vi hjem til Michael, hvor vi skulle sove. Michaels kone Maureen havde købt øl og mad til os. Det var virkelig rart at sove hos venner og ikke på et af de mange stereotype hoteller.
Fredag morgen startede vi med at drikke kaffe og spise morgenmad hos Michael. Niklas og Jeppe lagde noget blæs på den næste Carribean plade før vi kørte videre mod Cleveland, Ohio, hvopr vi skal spille fredag aften.
Turen var rimelig hård. Vi er alle ved at være trætte af at køre i bil.
Vi ankom til Washington sidst på eftermiddagen torsdag. Spillestedet hed Rock N' Roll Hotel, og koncerten er en del af DAM! Festivalen... Stedet var ret tjekket, med en god lydmand. Vi startede med at lave en lydprøve, og derefter gik vi ud for at mødes med Michael fra The Carribean (som også er på Hometapes).
Koncerten var super fed. Vi trykkede den af og publikum var helt vilde med vores musik. En anmelder sagde bagefter til os at han var kommet for at høre bandet efter os, men at han overhovedet ikke gad høre dem efter han havde hørt os. Han ville hellere anmelde os... Fedt.
Senere på aftenen tog vi hjem til Michael, hvor vi skulle sove. Michaels kone Maureen havde købt øl og mad til os. Det var virkelig rart at sove hos venner og ikke på et af de mange stereotype hoteller.
Fredag morgen startede vi med at drikke kaffe og spise morgenmad hos Michael. Niklas og Jeppe lagde noget blæs på den næste Carribean plade før vi kørte videre mod Cleveland, Ohio, hvopr vi skal spille fredag aften.
Atlanta
Atlanta... Vi spillede i et super fedt hus. Et Tehus. Der var to andre bands der spillede, så vi spillede først efter midnat.
Koncerten gik godt, selvom vi var lidt trætte. Vi var omringet af mennesker og hylder med te. Udenfor var der et bål som folk kunne gå ud og varme sig ved. Vejret i Atlanta var nemlig noget køligere end hvad vi hidtil har oplevet.
Koncerten gik godt, selvom vi var lidt trætte. Vi var omringet af mennesker og hylder med te. Udenfor var der et bål som folk kunne gå ud og varme sig ved. Vejret i Atlanta var nemlig noget køligere end hvad vi hidtil har oplevet.
torsdag den 11. oktober 2007
Fayetteville, Austin, New Orleans
Nå! videre!! videre!!! det her land er simpelthen så stort!
Men vi er kommet ind i en god køre-bil-vibe. Efter chicago tog vi til fayetteville, arkansas, vi har spillet der en gang før i et lillebitte skurlignede hus, men det var en fest og vi var ganske forventningsfulde i fht. at spille i byen igen. Denne gang på en divebar med billig øl og en ”glad i låget” bartender. Igen var det en succes rent publikummæssigt der var rigtig mange mennesker på trods af søndag aften træthed i en by der trods alt kun har 30.000 indbyggere. Så vi var glade og folk købte cd´er og t-shirts! Vi drak øl og kom til sidst op og toppes med den virkelig rare bartender om hvem der egentlig skulle betale for alle de øl vi havde drukket hele aftenen! (han ville helst gi´os flere penge nærmest ud af egen lomme) men vi fik ham overtalt til bare at skænke en godnatwhisky! RARE RARE MENNESKER I FAYETTEVILLE!
Av i hovedet næste dag! Tømmermænd og en lang køretur foran os, men Sara vores højt elskede super boss altmulig kvinde kørte det meste af dagen, med 5 snorkende mandfolk på bagsædet! Vi nåede til Austin, Texas og er undervejs på denne tour blevet virkelig begejstrede for Aircondition. Touren startede ellers ud med at vi alle var lidt småforkølede og tørre i svælget hele tiden pga A/C, men nu er det godt nok uundværligt.
Nå Austin mandag aften sent med to ganske stenede bands før os tjaahh mandag aften har aldrig været en del af weekenden helle ikke i texas, men der var lidt mennesker og igen folk der købte plader. Nu er der to dage til vi skal spille i Atlanta, Georgia vi har talt lidt om at stoppe ind forbi New Orleans, krabberne skulle være helt fantastisk gode der for tiden! Men vi vil også gerne tilbringe mindst mulig tid i bilen så måske bliver det bare den direkte vej til atlanta med stop på et af de dejlige motorvejshoteller! Det er fedt at få spillet så mange koncerter og det lyder stadig bedre og bedre! De nye sange er godt op og køre og der er virkelig positiv respons på dem fra publikum! Atlanta We Bring You The Land Of Milk & Honey!
tirsdag den 9. oktober 2007
Chicago
Køreturen til Chicago fra MIlwaukee tog kun 2-3 timer. En smut-tur for os efterhånden.
Deværre nåede vi ikke at se så meget af byen. Det blev til en hurtig seightseeing fra bilen, og 2 sindsygt fede guitarforretninger.
Koncerten vi skulle spille i Chicago foregik i en gammel kirke, der var lavet om til kulturhus. Et fedt sted.
Først spillede David Daniel, herefter spillede Fred Lomberg-Holm. Begge deres shows var virkelig fede.
Efter vores koncert kørte vi et par timer syd på, for at korte næste dags tur lidt ned.
Koncerten i South Union Arts
South Union Arts
Sears Tower, Chicago
Deværre nåede vi ikke at se så meget af byen. Det blev til en hurtig seightseeing fra bilen, og 2 sindsygt fede guitarforretninger.
Koncerten vi skulle spille i Chicago foregik i en gammel kirke, der var lavet om til kulturhus. Et fedt sted.
Først spillede David Daniel, herefter spillede Fred Lomberg-Holm. Begge deres shows var virkelig fede.
Efter vores koncert kørte vi et par timer syd på, for at korte næste dags tur lidt ned.
Koncerten i South Union Arts
South Union Arts
Sears Tower, Chicago
lørdag den 6. oktober 2007
Milwaukee, Wisconsin
I går kørte vi videre øst på til byen Milwaukee i Wisconsin. Byen ligger lige op ad den gigantiske Lake Michigan, hvor også Chicago ligger. Der er mange herovre som har sagt at det skulle være jordens kedeligste sted, og at vi ville blive behandlet som rockstjerner når vi kom hertil. Det passer dog ikke helt. Byen er faktisk helt vildt lækker, med en stor havn og menneskerne her er virkelig rare. Rockstjerne-delen passede faktisk næsten. Efter vi havde spillet stod folk i kø for at snakke med os. Vi spillede en kanon koncert, på trods af de sædvanlige lydproblemer.
Koncerten var på et sted der hedder Cactus Club, og der var to andre gode bands samme aften. Først spillede Canyons Of Static og derefter Collections of Colonies of Bees. Begge fede bands.
Vi sov hos guitaristen fra det sidste band. Endnu engang møder vi fantastisk rare mennesker, der er villige til at hjælpe.
Næste stop er Chicago.
Koncerten var på et sted der hedder Cactus Club, og der var to andre gode bands samme aften. Først spillede Canyons Of Static og derefter Collections of Colonies of Bees. Begge fede bands.
Vi sov hos guitaristen fra det sidste band. Endnu engang møder vi fantastisk rare mennesker, der er villige til at hjælpe.
Næste stop er Chicago.
Rutiner
Vi er efterhånden vant til 6 mennesker at dele et enkelt motelværelse. 2 queen-beds (alm. dansk dobbeltseng) med 2 i hver og 2 på gulvet. De er helt fint og der er fast turnusordning med hvem der får gulvet.
I det hele taget der efterhånden kommet ret mange faste rutiner: Tidligt op fra motellet – som har morgenmad (oftest bagel med jordbærsmørreost og vand med kaffesmag), ud i bilen og afsted i 8 timer. På vejen stopper vi ved ca. 4 benzinstationer per dag. Ved hver station bliver udbuddet af Pringles-chips med freaky smag tjekket (men ikke købt så tit mere). Vi er bl.a. stødt på smagsvarianter som bagt-kartoffel-med lækker-fyld-smag, pizza-smag, cheddarost-bacon-smag, jalapeno-smag, ranchdressing-smag og cheddarost-bacon-samt-ranchdressing-smag... I bilen er der 3 ok pladser hvor man kan sove, chaufførpladsen, co-driver-pladsen som jo skal fortælle spændende historier til chaufføren og så er der super-lorte-pladsen med sparsom benplads og ingen nakkestøtte. Niklas har dog opfundet en pude-anordning som han tager patent på når vi kommer hjem. Den hedder Nick-saves-your-neck og forbedrer lorte-pladsen en del.
De fast rutiner viser sig også når vi skal stille gear op hver aften og lave lydprøve. Vi slår rekorder hver dag med en lynopstilling.
I aftes spillede vi på Universitetet i Ames, Iowa lige nord for Des Moines. Det var et skide tjekket sted med kompetente og rare lydfolk. Vi spillede et brag af en koncert og folk var glade! Spillestedet mindede om Peach Pit After Dark (Beverly Hills 90210) og lå lige op ad campus. En fed oplevelse.
Efter os spillede et band fra Portland, Oregon, der hedder Helio Sequence. De var kun 2 i bandet, men havde en del mere gear end os. De havde deres eget P.A. Lydanlæg med fordi de spillede til back-track (bassen var indspillet i forvejen). Det lød rigtig godt men var milevidt for højt.
Efter koncerten trak vi os tilbage til de 2 gæste-værelser som universitetet havde stillet til rådighed. De lignede sørenmer fuldstændigt de sædvanlige motelværelser, bortset fra at der kun var 2 enkeltsenge i hver. Så vores turnusordning blev ikke brudt og 2 måtte sove på gulvet. Det er godt med faste rutiner og nu skal vi lige ind på tanken og se på Pringles.
I det hele taget der efterhånden kommet ret mange faste rutiner: Tidligt op fra motellet – som har morgenmad (oftest bagel med jordbærsmørreost og vand med kaffesmag), ud i bilen og afsted i 8 timer. På vejen stopper vi ved ca. 4 benzinstationer per dag. Ved hver station bliver udbuddet af Pringles-chips med freaky smag tjekket (men ikke købt så tit mere). Vi er bl.a. stødt på smagsvarianter som bagt-kartoffel-med lækker-fyld-smag, pizza-smag, cheddarost-bacon-smag, jalapeno-smag, ranchdressing-smag og cheddarost-bacon-samt-ranchdressing-smag... I bilen er der 3 ok pladser hvor man kan sove, chaufførpladsen, co-driver-pladsen som jo skal fortælle spændende historier til chaufføren og så er der super-lorte-pladsen med sparsom benplads og ingen nakkestøtte. Niklas har dog opfundet en pude-anordning som han tager patent på når vi kommer hjem. Den hedder Nick-saves-your-neck og forbedrer lorte-pladsen en del.
De fast rutiner viser sig også når vi skal stille gear op hver aften og lave lydprøve. Vi slår rekorder hver dag med en lynopstilling.
I aftes spillede vi på Universitetet i Ames, Iowa lige nord for Des Moines. Det var et skide tjekket sted med kompetente og rare lydfolk. Vi spillede et brag af en koncert og folk var glade! Spillestedet mindede om Peach Pit After Dark (Beverly Hills 90210) og lå lige op ad campus. En fed oplevelse.
Efter os spillede et band fra Portland, Oregon, der hedder Helio Sequence. De var kun 2 i bandet, men havde en del mere gear end os. De havde deres eget P.A. Lydanlæg med fordi de spillede til back-track (bassen var indspillet i forvejen). Det lød rigtig godt men var milevidt for højt.
Efter koncerten trak vi os tilbage til de 2 gæste-værelser som universitetet havde stillet til rådighed. De lignede sørenmer fuldstændigt de sædvanlige motelværelser, bortset fra at der kun var 2 enkeltsenge i hver. Så vores turnusordning blev ikke brudt og 2 måtte sove på gulvet. Det er godt med faste rutiner og nu skal vi lige ind på tanken og se på Pringles.
torsdag den 4. oktober 2007
Ames University, Iowa
Efter en dags pause i Sara og Adams hus i Boulder, Colorado, hvor vi fik slappet af og nydt ikke at køre i bil, er vi nu tilbage på vejen. Vi kørte i går aftes mod Nebraska, og nåede ca halvvejs til Iowa. I aften skal vi spille på Iowa University. Spillestedet er super fedt, og vi håber på at der kommer mange mennesker. Normalt kommer der mange når man spiller på Universiteter, da der er mange unge mennesker samlet et sted.
Efter et par fridage glæder vi os til at spille igen.
San Diego - Las Vegas - Boulder
Køreturen fra San Diego til Boulder var dræbende lang. Vi stoppede i Las Vegas for at spise frokost som planlagt. Las Vegas var som ventet temmelig fjollet. Alle hoteller har hver deres tema, eks. New York Hotellet med kopier af Frihedsgudinden og Empire State Boulding, og det egyptiske hotel med kopier af pyramiderne etc. Vi stoppede ind på Ceasars Palace, og startede med at gå en tur i det kæmpe store Casino der er her. En masse folk sad på deres flade og trykkede på knappen til spillemaskiner, og de mere velhavende sad ved pokerbordene. En rimelig crazy oplevelse. De havde skruet aircondition'en op på max, så vi endte allesammen med at køre forkølede der fra.
Vi spiste på en fin restaurant der hed MESA, og hvor man for en gangs skyld kunne få noget rigtig lækker mad. Dog var der selvfølgelig tilsat rigelige mængder af ost, vi er jo i USA...
Vi var rimelig enige om at Las Vegas var sjov at opleve, men at det ikke er et sted vi nødvendigvis behøver at opleve igen.
Fra Nevada kørte vi igennem Arizona og Utah før vi kom til Colorado, og gode gamle Boulder hvor vi efterhånden føler os hjemme.
Vi spiste på en fin restaurant der hed MESA, og hvor man for en gangs skyld kunne få noget rigtig lækker mad. Dog var der selvfølgelig tilsat rigelige mængder af ost, vi er jo i USA...
Vi var rimelig enige om at Las Vegas var sjov at opleve, men at det ikke er et sted vi nødvendigvis behøver at opleve igen.
Fra Nevada kørte vi igennem Arizona og Utah før vi kom til Colorado, og gode gamle Boulder hvor vi efterhånden føler os hjemme.
onsdag den 3. oktober 2007
Diverse billeder
Towne Lounge i Portland, eller ny film af David Lynch???
Instore show i Buffalo Records, Ventura Beach
Los Angeles
Hollywood
Surferdude & Sara
More Surferdudes
Pacific Beach, San Diego
Ché Cafe, San Diego
Ceasars Palace, Las Vegas
Ceasars Palace, Las Vegas
Middag i Las Vegas
Landskabet i Arizona
Instore show i Buffalo Records, Ventura Beach
Los Angeles
Hollywood
Surferdude & Sara
More Surferdudes
Pacific Beach, San Diego
Ché Cafe, San Diego
Ceasars Palace, Las Vegas
Ceasars Palace, Las Vegas
Middag i Las Vegas
Landskabet i Arizona
Køre Køre Køre
I dag skal vi ud på en skide lang køretur (for en gangs skyld) på ca 16 timer. Denne gang med en smule tømmermænd i kroppen for de flestes vedkommende. Vi kørte fra San Diego tidligt i morges og regner med at skulle spise frokost i Las Vegas. Derefter skal vi hele vejen til Boulder, hvor Sara og Adam bor. Vi har lige en fridag dér, før vi kører til midt-vesten, Iowa, Wisconsin og Illinois.
San Diego
I går kørte vi mod San Diego, der ligger lige på grænsen til Mexico. Turen derned tog kun et par timer, så vi havde tid til at tage på stranden... Jep. 5 hvide skandinaver på en Baywatch strand. Vi var selvfølgelig ved at blive smidt væk fra stranden fordi vi drak øl i glasflasker. Det mås man ikke. Heldigvis var det en cool betjent. Han bad os bare om at smide flaskerne i skraldespanden MED DET SAMME!
Senere kørte vi ind til San Diego. Vi skulle sove hos nogle fyre fra pladeselskabet Banter Records. De havde sat koncerten op for os, og vi skulle spille sammen med et af deres bands. Spillestedet lå på campus ved University of San Diego, og her må man selvfølgelig heller ikke drikke øl. Publikum kom først lige idet det første band gik på. De sad nemlig alle sammen i deres biler og drak øl. Sådan er USA.
Det har været en fed oplevelse at se Californien. San Francisco, Los Angeles og San Diego er nogle fede byer. Helt klart steder som vi gerne vil komme tilbage til.
Senere kørte vi ind til San Diego. Vi skulle sove hos nogle fyre fra pladeselskabet Banter Records. De havde sat koncerten op for os, og vi skulle spille sammen med et af deres bands. Spillestedet lå på campus ved University of San Diego, og her må man selvfølgelig heller ikke drikke øl. Publikum kom først lige idet det første band gik på. De sad nemlig alle sammen i deres biler og drak øl. Sådan er USA.
Det har været en fed oplevelse at se Californien. San Francisco, Los Angeles og San Diego er nogle fede byer. Helt klart steder som vi gerne vil komme tilbage til.
Yes baby. We love California.
Vi spillede en virkelig god koncert i Hollywood. Knitting Factory er et kæmpe stort sted med flere forskellige scener. Vi spillede på den mindste, og på alle andre scener spillede diverse hardcore metal bands. Der var vist 5 betalende gæster til koncerten, men Brad Laner der også er på Hometapes var der, så vi strammede balderne for at spille en god koncert for ham. Brad Laner var guitarist i bandet Medicine, der sammen med bla. My Bloody Valentine var det vigtigste band indenfor Shoegaze-Rock. Begge bands er helt klart store inspirationskilder for os, så vi ville virkelig gerne gøre et godt indtryk på Brad. Han var heldigvis helt tosset med vores musik, og rockede med foran scenen. Brads nye plade udkommer snart på Hometapes. Den lyder helt vildt godt. Tjek home-tapes.com for at høre et nummer fra pladen.
Efter koncerten tog vi på bar og fik os en lille skid på...igen.
Vi spillede en virkelig god koncert i Hollywood. Knitting Factory er et kæmpe stort sted med flere forskellige scener. Vi spillede på den mindste, og på alle andre scener spillede diverse hardcore metal bands. Der var vist 5 betalende gæster til koncerten, men Brad Laner der også er på Hometapes var der, så vi strammede balderne for at spille en god koncert for ham. Brad Laner var guitarist i bandet Medicine, der sammen med bla. My Bloody Valentine var det vigtigste band indenfor Shoegaze-Rock. Begge bands er helt klart store inspirationskilder for os, så vi ville virkelig gerne gøre et godt indtryk på Brad. Han var heldigvis helt tosset med vores musik, og rockede med foran scenen. Brads nye plade udkommer snart på Hometapes. Den lyder helt vildt godt. Tjek home-tapes.com for at høre et nummer fra pladen.
Efter koncerten tog vi på bar og fik os en lille skid på...igen.
søndag den 30. september 2007
Los Anderledes
Så er vi kommet til Los Angeles.
Vi spillede i BUFFALO RECORDS i aftes. En god oplevelse. De folk der var der var helt på musikken. Faktisk var der danskere blandt publikum. Den ene var en pige der studerer herovre. Den anden en tidligere korsanger for Leonard Cohen der hedder Julie Christensen. Hun har aldrig været i Danmark, men havde en dansk morfar, og et meget dansk navn...
Efter koncerten fik vi snakket med mange af kunderne i pladebutikken.
Senere tog vi Highway 1 ned langs kysten mod LA. Vi kørte bla. forbi Mulholland Drive...den fra David Lynch filmen. Vi sov på et Hotel i Santa Monica Beach.
I aften skal vi spille i Hollywood. Dagen skal bruges på at se eftersigende USA's fedeste pladeforretning. JAAAAAAAA.
Vi skal nok også se Beverly Hills og nogle af de ting man bør se her.
Vi spillede i BUFFALO RECORDS i aftes. En god oplevelse. De folk der var der var helt på musikken. Faktisk var der danskere blandt publikum. Den ene var en pige der studerer herovre. Den anden en tidligere korsanger for Leonard Cohen der hedder Julie Christensen. Hun har aldrig været i Danmark, men havde en dansk morfar, og et meget dansk navn...
Efter koncerten fik vi snakket med mange af kunderne i pladebutikken.
Senere tog vi Highway 1 ned langs kysten mod LA. Vi kørte bla. forbi Mulholland Drive...den fra David Lynch filmen. Vi sov på et Hotel i Santa Monica Beach.
I aften skal vi spille i Hollywood. Dagen skal bruges på at se eftersigende USA's fedeste pladeforretning. JAAAAAAAA.
Vi skal nok også se Beverly Hills og nogle af de ting man bør se her.
Instore Concert
I aften skal vi spille i Buffalo Records i Ventura lige udenfor LA. Det er tilsyneladende meget almindeligt at bands spiller i pladebutikker når de er på tour rundt i USA. Det bliver sjovt at prøve. Pladebutikker herovre er i øvrigt ikke som der hjemme. Her er en standard butik på størrelse med et mindre supermarked i Danmark.
California Bikini Girls Wanted
I går havde vi en fridag. Vi kørte fra Portland ind i Californien og ned til San Francisco.
Igen en smuk tur, som tog os ud i nogle stejle bjerge.
Vi startede med at gå ud og drikke nogle øl, bagefter spiste vi på et super smart sted, med en masse fint klædte mennesker. Vi mødtes med Richard og Melody fra Absolutely Kosher, som er Hometapes distributør i USA. De var vildt søde begge to. Vi sov hos Melody alle sammen. Richard gav mad og vi brugte resten af aftenen på at drikke øl og snakke...
I morges stod vi tidligt op og startede med at få noget god kaffe. Derefter var vi på en lyn-sightseeing i San Francisco. Richard viste os nogle fantastisk flotte udsigtssteder. Vi sluttede af med at køre over Golden Gate Bridge. Desværre havde vi kun et par timer i San Francisco før vi skulle videre sydpå til Los Angeles.
Turen fra San francisco til Los Angeles går igennem nogle af USA’s største frugtplantager, vinmarker etc. Californien er den største producent af frugt og grønsager i USA. Vi stoppede ind et sted og købte friske druer og frugt. Lækkert.
Aalborg Portland... det' Bjørn.
Så nåede vi til Grunge-land (Portland) og det regnede selvfølgelig... Turen dertil fra Idaho var vildt flot! I Portland havde vi for første gang siden vi kom tid til at finde noget anti-greazy mad. Dejligt indisk mad blev det til – så kan vi holde figurerne. Bagefter fandt vi en stor pladeforretning – en ting de er rigtig gode til herovre. Udover at de var velforsynede (de havde Slaraffenland på hylderne) var den lidt kedelig. Vi har fået stillet i vente at San Fransisco som vi rammer i dag har en super duper pladeforretning hvor vi kan få stillet vores bladre-lyst. Yes sir.
Nå men Portland var en ret fin by. Vi spillede på et sted der hedder Towne Lounge. Scenen var ret David Lynch-agtig men meget lille. Vores nye scene-tæppe passede helt perfekt til denne scene. Publikum var ret svære at finde ud af. Vi kunne ikke rigtig mærke om de var med eller ej, men efter koncerten solgte vi ret mange cd’er så det var en succes. Efter os spillede et band fra Brooklyn der hedder Donny Hue and the Colors. Forestil jer en Jesus-lignende helt gejlet frontfigur, Seinfeld på trommer med George på tamborin og Davy Croket på guitar. Meget underholdende!
torsdag den 27. september 2007
Back on the road
Koncerten i går gik rigtig godt. Igen havde vi nogle små lydproblemer, men det lød generelt bedre end vores første koncert. Folkene bag spillestedet var super søde. De havde lavet lækker mad til os, og de stod i første række da vi spillede. Efter koncerten fandt vi en meget autentisk amerikansk bar, med en meget storbarmet bardame, og country musik på jukeboxen...
Vi sov hjemme hos spillestedsfolkene og spiste morgenmad på spillestedet. Fantastisk at få lækker kaffe og hjemmebag.
I dag skal på vejen igen. Turen er denne gang på kun 6 timer. Vi skal spille på Towne Lounge i Portland, Oregon i aften. http://www.townelounge.com/
Vi sov hjemme hos spillestedsfolkene og spiste morgenmad på spillestedet. Fantastisk at få lækker kaffe og hjemmebag.
I dag skal på vejen igen. Turen er denne gang på kun 6 timer. Vi skal spille på Towne Lounge i Portland, Oregon i aften. http://www.townelounge.com/
onsdag den 26. september 2007
The Long Way to Idaho
I dag har vi kørt og kørt og kørt. I aften skal vi spille på et sted der hedder Flying M Coffeegarage i Nampa, Idaho. http://www.myspace.com/flyingm
Vi startede tidligt i morges fra Boulder i Colorado og har kørt igennem Wyoming og Utah for at komme til Idaho. En virkelig lang tur, men utrolig smuk. Vi har kørt gennem Rocky Mountains, igenem lange øde sletter, og forbi store saltsøer i Utah. Man skal forestille sig et rigtigt Lucky Luke landskab...
Vi glæder os til at spille i aften. Efter sigende skulle Idaho være en god stat at spille i. Der kommer ikke så mange bands igennem staten, så de koncerter der arrangeres er meget velbesøgte. Vi krydser fingre.
The Carribean som også er på Hometapes spillede på Flying M for en måneds tid siden. De gav spillestedet vores plade, og folkene i Nampa skulle være super glade for vores musik.
Vi startede tidligt i morges fra Boulder i Colorado og har kørt igennem Wyoming og Utah for at komme til Idaho. En virkelig lang tur, men utrolig smuk. Vi har kørt gennem Rocky Mountains, igenem lange øde sletter, og forbi store saltsøer i Utah. Man skal forestille sig et rigtigt Lucky Luke landskab...
Vi glæder os til at spille i aften. Efter sigende skulle Idaho være en god stat at spille i. Der kommer ikke så mange bands igennem staten, så de koncerter der arrangeres er meget velbesøgte. Vi krydser fingre.
The Carribean som også er på Hometapes spillede på Flying M for en måneds tid siden. De gav spillestedet vores plade, og folkene i Nampa skulle være super glade for vores musik.
Jaaaa vi er igang
Ud over lidt lydproblemer gik vores første koncert fint. Der var ikke så mange mennesker som vi havde håbet, men dem der kom var glade for os. Vi spillede godt, og havde blandt andet et par nye sange på set-listen. Fantastisk at være i gang med tour’en.
Efter koncerten tog vi hjem og fik os noget Havana Club rom...
Efter koncerten tog vi hjem og fik os noget Havana Club rom...
tirsdag den 25. september 2007
Første koncert
I dag skal vi spille første koncert på vores tour. Vi spiller på Larimer Lounge i Denver. Vi håber selvfølgelig at der kommer mange mennesker. Hometapes har lavet intensivt PR arbejde til lige netop denne koncert, da de jo bor i området. Der skal nok komme mennesker.
Vi glæder fantastisk meget til at spille.
http://www.larimerlounge.com/
Så er vi afsted...
USA tour. 4. gang i Slaraffenland regi. Denne gang den længste vi indtil videre har begivet os ud på, både kilometer og tids mæssigt.
Vi har valgt at flyve med gode gamle KLM over Amsterdam til New York, og derfra videre til Denver. En utrolig lang flyvetur for at undgå British Airways, og Heathrow lufthavn. Sidste gang manglede vi 8 ud af 10 stykker bagage da vi ankom til USA, og cirka det samme antal da vi kom hjem til Danmark igen. Maden og servicen i flyet hos British Airways plejer faktisk at være bedre end KLM, men vi turde simpelthen ikke satse på at bagagemedarbejderne i Heathrow fik vores bagage frem til tiden.
Vi spiller allerede vores første koncert tirsdag d. 25. September, så bagagen skal komme frem sammen med os. Heldigvis har Hometapes en del musikinstrumenter som vi i nødstilfælde kan låne, men vi vil selvfølgelig helst have vores eget.
Det bliver kanon fedt at se Sara og Adam igen. De er de dejligste mennesker. Utrolig dedikerede til deres pladeselskab og deres kunstnere...os.
Der er ikke meget tid til at vende sig til det amerikanske før vi skal ud på landevejen. Efter vores første koncert i Denver d. 25. kører vi videre mod nord-vest til Boise i Idaho.... Puha puha, vi er nødt til at have vores bagage når vi lander i Denver. Der er simpelthen ikke tid til at instrumenterne er forsinkede.
Vi har valgt at flyve med gode gamle KLM over Amsterdam til New York, og derfra videre til Denver. En utrolig lang flyvetur for at undgå British Airways, og Heathrow lufthavn. Sidste gang manglede vi 8 ud af 10 stykker bagage da vi ankom til USA, og cirka det samme antal da vi kom hjem til Danmark igen. Maden og servicen i flyet hos British Airways plejer faktisk at være bedre end KLM, men vi turde simpelthen ikke satse på at bagagemedarbejderne i Heathrow fik vores bagage frem til tiden.
Vi spiller allerede vores første koncert tirsdag d. 25. September, så bagagen skal komme frem sammen med os. Heldigvis har Hometapes en del musikinstrumenter som vi i nødstilfælde kan låne, men vi vil selvfølgelig helst have vores eget.
Det bliver kanon fedt at se Sara og Adam igen. De er de dejligste mennesker. Utrolig dedikerede til deres pladeselskab og deres kunstnere...os.
Der er ikke meget tid til at vende sig til det amerikanske før vi skal ud på landevejen. Efter vores første koncert i Denver d. 25. kører vi videre mod nord-vest til Boise i Idaho.... Puha puha, vi er nødt til at have vores bagage når vi lander i Denver. Der er simpelthen ikke tid til at instrumenterne er forsinkede.
Abonner på:
Opslag (Atom)