Efter en måned rundt i USA kom vi endelig til New York i onsdags.
CMJ Music Marathon, én af verdens største branchefestivaler foregår i New York, og det var derfor vi skulle slutte touren her.
Den første følelse vi fik da vi kom til New York var at det var lidt som at komme hjem. Vi har jo været her nogle gange efterhånden... Vi startede med at køre hjem til Paul Duncan fra Hometapes, som vi skulle bo hos. Herefter tog vi ind til Manhattan for at spise på vores favorit Sushi-restaurant. Bagefter købte vi nogle øl og tog hjem til Paul igen for at slappe af.
Torsdag brugte vi på at købe gaver og en masse plader selvfølgelig. Først skulle vi have fat i vores CMJ-pas som giver gratis adgang til alle koncerter i festivalen. Sidst på eftermiddagen tog vi til Absolutely Kosher's showcase. Absolutely Kosher er en af Hometapes vigtigste samarbejdspartnere. Om aftenen var vi inde og høre vores venner fra bandet American Princes spille. I forbindelse med SXSW i foråret spillede vi et par jobs med AM, så det var fedt at høre dem igen. Super dejlige mennesker. Efter koncerten tog vi hjem igen.
Fredag var dagen for vores store Showcase koncert. Om dagen fik vi igen shoppet lidt, før vi tog ind til spillestedet Mo Pitkin's, hvor Hometapes Showcasen skulle foregå. Her mødtes vi med alle de andre bands: The Carribean (med bl.a. Michael som vi boede hos i Washington D.C.), Paul Duncan, Stars Like Fleas, Bear in Heaven og Pattern is Movement (med Andrew og Chris som vi boede hos i Philadelphia). Desværre kunne de resterende kunstnere på Hometapes, bl.a. Shedding, Nick Butcher og Brad Laner ikke deltage...
Aftenen gik godt med en masse fabelagtige koncerter. Det var første gang vi hørte Stars like Fleas og Bear in Heaven, så det var fedt at høre disse bands. The Carribean spillede uden tvivl den bedste koncert vi har hørt dem spille. Paul spillede et helt nyt solo-sæt, kun med cello og trompet på et nummer eller to. Pattern is Movement spillede en kanon koncert igen.
Vi var sidste band denne aften. Klokken var ca 1.15 og folk var efterhånden trætte. Alligevel fik vi sat skub i festen og alle dansede. Folk sang med på vores numre - "Better Watch Out"... Efter koncerten stod folk i kø for at trykke hænder og give skulderklap. En kanon god aften.
Lørdag skulle vi spille til Hometapes dayparty. De fleste pladeselskaber holder en dayparty, som ofte er en fest med mad og øl, hvor alle selskabernes kunstnere kan møde diverse branchefolk. Vi spillede midt på dagen. Vores sidste koncert på amerikansk grund for denne gang. Det blev til en halv times koncer hvor vi gav den alt hvad vi havde tilbage af kræfter. Ud over nogle andre Hometapes bands spillede også Essie Jane (fra Ba Da Bing Records), Get Him Eat Him (fra Absolutely Kosher Records) og Bowerbirds.
Om aftenen var vi på en super lækker restaurant der hedder Monkey Town. Herefter tog vi på en bar der hedder Daddys, hvor vi var til sent på natten. Da vi kom hjem gik nogle af os op på taget af Pauls hus for at nyde udsigten over Brooklyn og Manhattan, og få en sidste øl i New York.
Søndag var dagen hvor vi skulle tage afsked med USA.
Vi nåede at spise Brunch med Sara og Adam og Paul, før vi skyndte os ud til lufthavnen. Det var ret underligt at sige farvel til specielt Sara som vi har været sammen med i en hel måned. De lovede dog at komme til Danmark og besøge os snart. Paul sagde at han ville flytte til København. Lad os nu se.
tirsdag den 23. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
-
▼
2007
(35)
-
▼
oktober
(20)
- Danmark
- New York - Final Destination
- Boston
- Philadelphia
- Nye billeder
- Cleveland
- Endnu en lang køretur... Washington D.C.
- Atlanta
- Fayetteville, Austin, New Orleans
- Billeder
- Chicago
- Milwaukee, Wisconsin
- Rutiner
- Ames University, Iowa
- San Diego - Las Vegas - Boulder
- Tjek flere billeder her...
- Diverse billeder
- Køre Køre Køre
- San Diego
- Yes baby. We love California. Vi spillede en virke...
-
▼
oktober
(20)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar