lørdag den 13. oktober 2007

Cleveland

Cleveland er en industriby der ligger ud til Lake Erie, på grænsen til Canada.
Man kunne straks mærke at det var en arbejderby vi var kommet til. Det var ikke den kønneste by vi har set på vores efterhånden omfattende tur, men folk var rare.
Vi startede med at besøge en pladebutik der hedder Music Saves, som er en af de butikker der har solgt flest Slaraffenland CD'er herovre. De havde simpelthen en hel væg med vores plakater, og vores CD på lytteposten i butikken.
Pigen der stod ved kassen var stor fan af os, og ønskede med det samme en sang til koncerten senere samme aften.
Derefter tog vi til Beachland Tavern hvor vi skulle spille.
Der var ialt 4 bands på programmet, med os som hovednavn. Det ene band havde haft problemer med deres bil, så de var nødt til at aflyse. På Beachland programet var en del nordiske navne, som bl.a. The Raveonettes, Jens Lekman og Peter Bjorn & John.
Vi spillede en super koncert. Alle var meget glade for musikken og de ville ikke lade os gå ned fra scenen.
De næste to dage har vi fri. de bliver sgu dejligt at slappe lidt af...

Ingen kommentarer: