Bussen...

Hver nat klokken 2.30 kommer vores chauffør. Indtil Boston hed vores chauffør John Sweet og var en cool fyr på ca. 60, der har tourneret med mange stjerner (bl.a. Aerosmith). John var en meget stor og rund fyr med langt gråt hår og langt gråt skæg. Hvis det ikke var for hans fåmælthed ville jeg kalde ham julemanden. John kunne ikke lide de store byer som New York og Philadelphia. Han var meget bange for at at hjemløse ville bryde ind i bussen. Men John var vildt rar. Jeg turde desværre ikke at tage et billede af ham... Måske en af de andre har.

Nå men nu hedder vores chauffør Lee og er den diamentrale modsaætning til John Sweet. Lee er veganer, helt tynd og så lugter han meget kraftigt af tigerbalsam. Der kommer helt sikkert et billede af ham senere.

Så hver nat kl 2.30 kommer chaufføren og kører os videre. Vores døgnrytmer er ret underlige. Vi går typisk i seng kl 4 og sover til middag. Yes yes. Så der er en del tid til fest og farver i bussen. Her er dog et billede af det modsatte. Mike sover (eller koncentrerer sig som han siger) og vores tourmanager Sara er faldet i søvn op ad ham. Jeg ved ikke hvad Mads (Efterklang) laver:



Creepy Dolls:



The Hulk (Thomas):

Billedupdate

Slarafferne (minus Jeppe) i New Orleans ved Mississippis bred. Det er fra højre Mike, Bjørn, Niklas og Christian:



I Washington besøgte vi nogle venner fra bandet The Carribean, som også bliver udgivet på vores pladeselskab Hometapes. Vi boede hos Michael og hans kone Moureen. De er begge to helt vildt søde og gæstfrie - vi boede der også nogle dage sidste gang vi var på tour. Moureen vaskede alle vores sure sokker (dem er der en del af) og vi fik mange brusebad, øl og stærk kaffe! Dejligt.

Men Michael og Maureen gav os også den største oplevelse længe... De tog os med til Baseball kamp. Det var helt vildt fedt! Sportsbegivenheder i USA er meget anderledes end i Danmark. Der er ikke skyggen af vold eller det der ligner fans imellem. Tværtimod var hele familier kommet til kampen og hyggede sig. Hele stadion rundt er der restauranter bag siddepladserne. Og man kan få alt fra hotdogs til sushi. Vi fik en masse hotdogs, burgers og øl. Og så fik vi helt vildt meget sol!

Mange af os havde sjovt nok taget rødt tøj på og heldigvis var hjemmeholdet i rødt...

Her er de danske drenge til baseballkamp. Det er vores dejlige lydmand Christian bagved og Mike og Thomas (Efterklang) i rødt:


Her er Christian med Hometapes labelboss Sara:



Og her er Slaraffenlands tvillinger med cool style:



Hjemmeholdet vandt for øvrigt i sidste sekund!

Mange tak til Michael og Moureen for at give os den oplevelse. Truely American!!!

Dejligt varme Texas

Efter en dejlig dag i El Paso, var det tid til at spille noget musik i Texas. Først spillede vi i Denton, der er en forstad til Dallas. Der kom rigtig mange mennesker. Og folk var glade. Her er lidt billeder fra El Paso´s famøse parkeringsplads, et fra Mexicogrænsen, et med min nye fjernstyrede helikopter og til sidst et af en amerikansk fan der mødte op til Danish Dynamite i Denton iført den danske landsholdsdragt:






Dagen efter spillede vi for 4. gang i Austin. Og for tredje gang på spillestedet Mohawk. Mohawk er et super fedt spillested! De har en sal der altid er frysende kold af aircondition.. Der har vi spillet to gange. Men den helt fede scene er deres gårdhave i 3 etager. Denne gang spillede vi på gårdscenen (Her Efterklangs lydprøve).:



Der var vel ca 30 grader under koncerten. Til koncerterne herovre spiller i ens t-shirts med fine regndråber på og har to forskellige at vælge imellem. En er sort og den anden er hvid. Efter den varme koncert er vi rimelig enige om at de hvide skal vaskes før vi bruger dem igen. Der blev svedt igennem.
Der mødte 300 mennesker op til koncerten! Og folk var rigtig glade.
Lige bag ved scenen stod naboens skraldecontainer. Og den var ikke blevet tømt i flere uger. Varmen gjorde at luften ved scenen var tyk af skraldelugt. Vi spurgte flere gange om publikum kunne lugte det og det kunne de sagtens. Arrangøren gjorde hvad han kunne for At holde lugten væk. Han satte tonsvis af røgelsespinde op på scenen og en kæmpe blæser der blæste vinden tilbage mod containeren. Men lige lidt hjalp det. Den liflige duft nåede stadigvæk Thomas (Efterklang):



Texas er virkelig dejlig! I hvert fald Denton og Austin. Det er også 2 af de steder hvor folk ikke er så konservative. Vi kan ikke vente med at komme tilbage til Austin igen. Til sidst smider jeg lige et billede af Jeppe "Fela Kut (eller bare fætter kusse som vi siger)" Skjold:

Wallmart, Mexico og fjernstyrede flyvmaskiner

Så er der igen gået et par dage siden vi opdaterede bloggen. Og der er sket vildt meget!

Efter koncerten i Phoenix blev vi igen inviteret ud af Rasmus’ fætter. Fætter Chris har tidligere været manager for en Night Club i Phoenix. Og efter koncerten kørte vi videre dertil i to biler. Den bil jeg kørte i var en truck med lad... Så vi var 5 der straks kravlede op bag på. Fætter Chris’ kone var chauffør og lovede at køre stille og roligt, men hun fortalte ikke at vi skulle køre 20 min. på motorvej... Phoenix er ret stor og spredt ud over et stort areal. Det var lidt som at tage en vild rutchebane i Tivoli at sidde bag på bilen...

Nå men morgenen efter vågnede vi op i El Paso i Texas. El Paso er grænsen mellem Mexico, Texas og New Mexico. Det var en fridag, så vi havde ikke et spillesteds parkeringsplads til bussen. Så vi vågnede op på en Wallmart Parkeringsplads lidt uden for El Paso... Yes! 15 timer på en parkeringsplads der minder om Bilkas. Bare 5 gange større... Hele dagen gik med at stene, og så besøg i Wallmart. Wallmart er en sindsyg butik, med alt hvad hjertet begærer!

Efter en del kedsomhed og 3 besøg i Wallmart bare for at kigge, tog et par af os en taxa til Downtown El Paso. Der var ikke noget særligt at se... Men der var grænseovergang til Mexico!!! Det kunne vi ikke stå for. Så Sara (vores tourmanager), Rasmus og Casper (fra Efterklang) og jeg tog turen over grænsen. John Sweet, som er vores chauffør i bussen, havde kraftigt frarådet os at krydse grænsen fordi det er farligt... Vores taxachauffør sagde det samme. Men vi gjorde det alligevel, om end med lidt kriller i maven. USA og Mexico er delt af en flod ved El Paso så vi skulle over en bro for at komme derover. I Mexico var vi alle så nervøse at vi kun gik et par hundrede meter, fik en Margarita (drink) på en bar, og skyndte os tilbage igen.

Vel hjemme på Wallmarts parkeringsplads læste vi i en avis at 25 mennesker er blevet slået ihjel ved El Paso’s grænse den sidste uge!!! Av for søren.

Efter et veloverstået måltid, med tilhørende Margarita’s på Chilli’s (en Texas kæderestaurant, der er rigtig god) var det tid til aftenens sidste besøg i Wallmart. Lidt kåde af for meget Margarita gik der mode i at købe fjernstyrede flyvemaskiner. Vi købte godt ind af små fjernstyrede fly og helikoptere. Selvom ingen af flyene var særligt gode fuldendte det en dejlig dag på en parkeringsplads i Texas!

Christian

Pool, BBQ og ny guitar

Yes yes yes. Det sure tourliv:-) Jeg sidder i bussen nu og er efterhånden tør bag ørerne efter en formiddags BBQ party ved poolen. Rasmus fra Efterklang’s fætter bor i Phoenix, Arizona. Fætter Chris har et firma der laver svimming pools, og han har selv et pragt eksemplar! Jeg blev vækket ved middagstid i den vildt mørke køje i bussen. Rasmus råbte at BBQ’en var klar. Så jeg fik en 500 grams steak-burger frisk fra grill til morgen. Lækkert! Og en Corona-øl med Lime og Tabasco! Lækkert lækkert!



Bagefter var der slåskamp med alle drengene i poolen. Der er ca 35 grader her så det var tiltrængt. For 3 dage siden var vi i San Diego og alle var ved stranden hvilket resulterede i 14 gange solskoldninger... Vi kommer jo også lige fra det danske forår. Så alle var meget påpasselige med solcremen denne gang.

I går spillede vi i Tucson Arizona. Byen virkede ret lille, selvom en lokal mexicansk restauratør sagde at der bor 1 million mennesker. Den tror jeg sgu ikke helt på. Men der kom ca 150 mennesker til koncerten hvilket er ret godt!
Vi havde en hel dag i byen som blev brugt flittigt til shopping. Jeg fandt den creme-farvet stratocaster guitar som jeg har kigget efter i lang tid. Og til næsten ingen penge. Musikforretningen jeg købte den i var vildt fed. De havde alle mulige instrumenter i stueetagen. Og de var ret billige. Men men men. Da jeg kom op til kassen og vi snakkede lidt med damen der stod der, spurgte hun om vi havde fået lov til at se loftet... Det havde vi ikke! Man skal åbenbart opføre sig pænt og ordentligt for at se loftet.



Loftet var fyldt med gamle instrumenter. Stakkevis (ikke stablet pænt) af violiner, trompeter og gamle trommesæt. Og så var der gamle akustiske guitarer til ca 50 kroner.... De var dog i virkeligt dårlig stand! Lidt af et drømmested hvor man helt sikkert kan finde nogle gode ting hvis man roder længe nok.



Nå nu skal vi slæbe gear ind. Vi skal spille på et galleri i Phoenix.

Christian

California... Visalia, Los Angeles og San Diego

California - Baby baby baby. Det er et skræmmende, smukt, dejligt, intenst sted...

Efter San Francisco, som vi alle var super glade for, kørte vi syd på til en lille by nord for LA der hedder Visalia.
Der var helt utrolig varmt da vi ankom, så shorts og korte ærmer kom frem i en fart.
Vi spillede på en Vinbar... Lidt underligt, men egentlig meget okay. De folk der kom og hørte koncerten var glade.

Dagen efter kom vi til Los Angeles. Her var der god tid til seightseeing, så vi fik gået en masse kilometer. Det var i øvrigt tiltrængt at få rørt kroppen, da det ikke er meget motion man får når man bruger det meste af tiden i en bus.
Vi gik ned ad Sunset Boulevard og havde bl.a. et perfekt view til Hollywood Hills, med Hollywood skiltet.
Om aftenen spillede vi på et sted der hed Spaceland. Der var ikke overvældende mange mennesker, men dem der var mødt op var glade for musikken... Det var anden gang indenfor et halvt år at vi spillede i LA.
De fleste af os var enige om at LA ikke er vores by. Den er helt uhyggelig stor og plastik agtig. NÆH LAD OS KOMME LIDT LÆNGERE SYD PÅ...

Sidst vi var i San Diego brugte vi det meste af dagen på stranden, og alle var opsatte på at vi skulle ud og svømme i Stillehavet igen. Efter en stor omgang morgenmad på Denny's, som er en rigtig gammeldags diner med sovs og smør og fløde og alt hvad der er farligt for kolesteroltallet, tog vi til Pacific Beach i San Diego.
Vi havde smurt os godt ind i solcreme, men alligevel blev de fleste af os solskollede.
Vi skulle denne gang spille på et sted der hed Casbah, et cool spillested som desværre lå lige op ad lufthavnen. Man kunne høre flyene lande hvert andet minut. Heldigvis var det ikke så højt når man lukkede dørene.
Koncerten gik udemærket. Vi var alle lidt trætte efter strandturen, men spillede godt alligevel.